I august var jeg ret spændt på om mit bulletlån blev betalt eller ej. Den gode nyhed er, at låntager betalte lån og renter. Vi skulle lige en tur i følelseskarusellen først, da tekniske problemer faktisk fik det hele til at se ud som om betaling ikke kom. Men alt er godt, og pengene er allerede på vej til en ny låntager!
Status er lige nu:
- 7 lån er ikke forfaldne. Et af dem er et nyt bulletlån (B, C, C-)
- 1 lån er over tid med første betaling. Låntager har dog tilkendegivet, at betaling er på vej (C).
- 2 andre lån er stadig bagud, det var de også sidste måned (C-).
- 1 lån er afsluttet. Det var et bulletlån (C).
- 10 andre lån har betalt og er på rette spor (fra A+ til C-).
Der er altså lidt knas med 3 ud af 14 lån.
Investeringsagent
Lendino tilbyder nu en investeringsagent, hvor vi kan sætte penge i nye lån automatisk ud fra vores egne præferencer.
Der er både fordele og ulemper ved den model, som jeg ser det. Det gode er, at man altid får investeret sine penge fordi man ikke lige skal være til stede, når lånet udbydes. Ulempen er dog, at man måske får investeret i virksomheder, som man ikke stoler på.
Jeg bruger selv denne agent nu, og vil holde lidt øje med, hvad jeg får “i nettet” på den konto.