Lidt om risiko ved crowdlending

Juli 2017s opdatering af mit eventyr med crowdlending. Jeg vil skrive lidt om, hvordan man skal se på risikoen ved denne låneform og investeringsmulighed som långiver.

De fleste af mine lån har udbetaling omkring d. 10. i hver måned. Så her et par dage efter har jeg et overblik over, hvem der bare betaler til tiden,  hvem der er lidt sløve og hvem der nok er i problemer.

Lige nu har jeg 12 aktive lån. Her er en oversigt. Jeg har tilføjet kreditklassen i parentes.

  • 1 af dem er flere betalinger bagud, desværre. (C-)
  • 1 er et afdrag bagud, det er første gang de er for sent på dem. (C) – Opdatering: Ydelsen blev betalt et par dage for sent.
  • 1 er et afdrag bagud, men har flere gange haft svært ved at betale til tiden. Men pengene plejer at dukke op! (B) – Opdatering: Betaling er netop sket her et par dage for sent.
  • 8 betaler prompte hver gang. (fra A+ til C-)
  • 1 er et bulletlån, som ikke er forfaldent endnu. Bulletlån kommer jeg tilbage til i en senere opdatering. (C)

Totalt set: 12 lån. 3 1 er bagud. 1 er ikke forfaldent endnu.

Tilbage til risiko. Der er to risici at være opmærksom på: de enkelte lån og selve platformen i dette tilfælde Lendino, men det kan også være andre crowdlendingplatforme.

Risiko ved lån

Lånenes risiko ligger i, at låntager ikke kan betale tilbage. Ofte er det mindre virksomheder eller nye virksomheder. De operere i et marked med stor konkurrence eller et marked, hvor de faktisk ikke kender kunderne rigtigt endnu. Disse virksomheder har ofte stort gå-på-mod og mange idéer til at skaffe kunder. Når det lykkes bliver de typisk til gode sunde virksomheder. Men for nogen lykkes det ikke, desværre.

De fleste når at betale en del af lånet tilbage, inden de kommer i problemer, og der er som regel en form for garanti bag lånene også (kaution). Men garantierne kan være værdiløse i tilfælde af konkurs. Som låntager har man typisk fået en del af lånet tilbage og nogle renter. Tabet er altså sjældent 100% på et lån. Kreditklassen giver en indikation af, hvor risikofyldt lånet er.

Du skal regne med at miste penge på nogle af dine investeringer. Indse dette faktum fra starten. Så er det nemmere at håndtere rent mentalt og følelsesmæssigt, når det sker!

Som låntager er det en god idé at sprede sig udover mange lån. Hellere 10 lån á 1.000 kr. end 2 lån á 5.000 kr. Endvidere bør man efter min mening være i flere forskellige kreditklasser. Tag nogle lån med lav rente og god klasse (f.eks. A) og nogle med højere rente og lavere klasse (f.eks. C-).

Risiko ved platform

Der er også en risiko ved selve platformen. Lendino og de andre crowdlendingplatforme er reguleret af Finanstilsynet. Det skal de være, når de håndterer penge for andre i Danmark.  Men de er ikke en del af indskydergarantien, som indestående i f.eks. bankerne. Dit kontantindestående er altså ikke sikret, hvis platformen (eller banken!) lukker i forbindelse med en konkurs. De enkelte lån er dog sikret i forhold til platformen og vil ikke indgå i konkursboet. Hvordan man evt. får sine penge hjem i denne situation er dog lidt uklart for mig. Måske man ender med at skulle håndtere afdrag direkte med de enkelte låntagere.

Er det risikoen værd?

Hvis du kan se bort fra pengene og er lidt filantropisk, er det absolut værd at løbe risikoen, synes jeg. Men lad være med at investere penge, som du skal bruge ved lånenes udløb. Det bedste er, hvis du helt kan undvære dem, hvis det værste skulle ske. Hvis du har mange penge at investere, bør du også overveje at bruge flere platforme for at sprede risikoen her også.

Afkastet på lånene er ret højt i forhold til, hvad man ellers kan opnå på f.eks. obligationer. Det skyldes naturligvis, at risikoen anses for at være høj. Renten ligger på nuværende tidspunkt fra ca. 5-13% på et lån afhængig af kreditklasse.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *