Et par LEGO huse

Det er længe siden, jeg har bygget nye modeller. Men til den netop afsluttede LEGO Fan Weekend i Skærbæk, måtte jeg da producere lidt. Bare for at bidrage til festlighederne.

Jeg byggede to huse i Modular House skalaen, som kendes fra bl.a. Cafe Corner, Market Street, Green Grocer m.fl.

Mine huse er i detaljer og byggeteknik milevidt fra LEGO’s Modular House-serie, og også fra de fleste andre huse man ser.

Der er ikke interiør i husene, dog er der gardiner samt nogle vægelementer inde i husene. Vægelementerne er med til at forhindre, at man kan se tværs gennem bygningerne. Gardinerne skaber efter min mening lidt mere liv og troværdighed.

Byggeteknikken med taget er set før, men jeg er vild med den, og måtte bare kopiere teknikken 🙂

To modular houses bygget til LEGO Fan Weekend 2012.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *