Nyere blues med masser af nerve

Jeg synes blues er superfedt. Det gælder naturligvis de gamle travere som B. B. King, Stevie Ray Vaughan, men også flere nyere og vedholdende kunstnere, som beriger bluesscenen med den velkendte rytme og karakteristiske guitarlyd.

Selvom bluesmusikken stammer fra de amerikanske sydstater, kan man støde på eminente bluesmusikere andre steder også. Et stort antal tusind kilometer øst for New Orleans finder vi serbiske Ana Popovic, født 1976 og opvokset i Beograd. Hun spiller svedig, rockende blues med masser af fede guitarsoloer. Herunder får du en god fornemmelse af hendes energi på Can’t You See What You’re Doing To Me.

En herre fra det rigtige bluesland, men dog ikke rigtigt fra sydstaterne er bluesguitaristen Robben Ford. Han er født i 1951 og holder til i Californien. Her er et ret roligt nummer med masser af følelse og lækkert solorif: Midnight Comes Too Soon.

Tilbage til Europa og til en kvinde med virkelig fin fornemmelse for blues. Det her svinger helt sindsygt godt. Sig velkommen til britiske Dani Wilde (faktisk Danielle Christina Wilde) fra Wiltshire, hun er født i 1985. Altså en ung kunstner, som lyder, som om hun har spillet i mange år før sit fødeår. Rock bare med på Mississippi Kisses.

Blues er i høj grad domineret af solister med et backing band. Amerikanske Rival Sons fra Californien blev dannet i 2009 er et band, som udover blues også spiller hard rock og rock’n’roll. Det kan høres på All The Way, som er lidt hårdere i sit udtryk end blues som regel er.

Tak fordi du læste med. Jeg håber, du får glæde af disse numre og selv søger videre blandt disse og andre nyere kunstnere.

Hent gratis musik på nettet

Det er faktisk muligt at skaffe gratis musik til eget brug og endda i visse tilfælde også til kommercielt brug. Det gode er, at det endda er helt lovligt!

ccMixter kan du finde masser af musik udgivet under Creative Commons-licensen. Der er musik til mange forskellige formål og i mange genrer. F.eks. til underlægning i videoer, til egen fornøjelse og underholdning; og der er såmænd techno, rock, dance og mange andre stilarter.

Musikken kan altid downloades og bruges frit af dig. Derudover er der mange, der tillader, at du viderebearbejder (laver remix) eller sampler musikken til dit eget musikstykke; dog skal du altid frigive din egen musik under tilsvarende licens, som den du har lånt fra.

Lyt til One Heart of Stars af Loveshadow.

One Heart Of Stars by Loveshadow

Attribution Noncommercial  (3.0) Creative Commons License
Visse kunstnere tillader, at deres musik må anvendes kommercielt. Det er dog ikke de fleste, men der er faktisk en del musikstykker at vælge mellem.