Corona Camping

Vi bor i 2011 på Corona Camping ved Borup på Sjælland. Borup ligger mellem Køge og Ringsted, og byen er nok mest kendt for sin kemifabrik, Borup Kemi – dem med de grønne plastflasker med acetone, eddikesyre m.m. du kender fra supermarkedet.

Corona Camping er en gammel naturistplads – bare rolig, det er den ikke mere 😉 Pladsen ligger tæt ved Mosehuset, hvor man kan købe lækre pandekager og mange andre ting, bl.a. mange slags te (derfor hedder det også Den Gamle Te-handel) og kaffe.

Det er i øvrigt en naturplads, dvs. at der ikke er faste, opmålte enheder, men i stedet en mere fri tilgang til pladsen. Forholdene er lidt mere primitive i forhold til større campingpladser, men dog absolut tålelige forhold med mulighed for bad.

Corona Camping ligger i et stort moseområde. Tæt ved er der en badesø (Dyndet Badesø), og der er rig mulighed for at gå tur i naturlige omgivelser, ad små stier, som du selv er med til at skabe. Regn med at støde på en snog en varm sommerdag. Men tag det roligt, den skal nok flytte sig, når du kommer tættere på.

Her er lidt skud fra en junidag:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *